At være politiker og lovgiver bliver aldrig en drøm for mig. Alle har en mening om det, og jeg tror aldrig at alle vil og kan blive tilfredse med, hvad der løbende vedtages.

Indimellem tænker jeg også at der bruges tid på at lovgive om ting, der burde være op til den enkelte selv at tænke sund fornuft for.

Lige en kort ajourføring om de seneste tiltag som gælder os alle fastboende som turister.

Gratis vand og toiletbesøg

Her i Spanien er der er for eksempel netop vedtaget en ny lov om, at du har ret til at få et glas gratis vand og bruge toilettet på alle hoteller / barer. Men en ting er lov – noget andet er praksis. De spanske restauratører er ophidsede, og lur mig – du kommer nok til at diskutere, hvis du insisterer på et gratis glas vand – så frem med de spanske gloser.

Den beslutning har skabt en del klager fra branchen. De er bange for at miste omsætning. Selv tænker jeg, at de måske de kunne vælge at se det med Ja hatten på – måske man kan få nye kunder på det. Når man alligevel skal besøge ”det lille hus”, så kan det jo være at man bliver fristet af stedet og så sætter sig og får en lille tår.

Det er tit at jeg bliver spurgt, om man kan drikke vandet fra hanen. Jo, det kan man godt – men her smager det bare mange steder af klor. Alene det, er nok til at jeg til enhver tid gerne betaler for en vand på flaske. Men både da jeg boede i London og i Danmark, var det helt naturlig at bede om et glas vand samtidig man bestilte andre drikkevarer.

Mere sand på strandene

Anden bestemmelse som flere nok ser positivt frem til er, at der lige nu på hele Costa del Sol er gang i at reetablere vores strande, der blev voldsomt ramte efter stormen i starten af april. Ren faktisk er det planen, at der bruges 2,1 million euro på at skaffe 300.000 kubikmeter sand for at stabilisere strandene. Alt sammen for at kunne byde badegæster velkommen i starten af sommeren. Det er da fantastisk. Billedet ovenfor er fra Marbella en dejlig søndag her i Maj.

Nye strandregler

Badesæsonen er gået i gang her på Solkysten. Og i den forbindelse er der besluttet en række nye regler.

  • Ingen sæbe på stranden. Af hensyn til livet i havet, er det forbudt at sæbe sig ind og vaske hår ved strandens brusere. Det kan føre til en bøde på op til 750 euro.
  • Ingen nøgenbadning. Det kan også føre til en bøde på op til 750 euro, medmindre du bader på en nudiststrand.
  • Går du fra strandstolen og op på strandpromenaden, så er det på med tøjet. Mænd uden skjorte eller kvinder i kun bikini kan risikere en bøde på 300 euro.
  • Rygning er forbudt på de fleste strande. Det kan koste en bøde på 30 euro.
  • At grille kan koste rigtig dyrt – helt op til 3.000 euro
  • Overnatning på stranden er forbudt og kan koste bøde op til 1.500 euro

Med de ord vil jeg ønske et dejligt forår. Vi har på boligmarkedet stadig rigtig meget at lave. Der handles mange boliger og priserne er stigende med kortere liggetider. Det er en god ide, at gøre sig klart hvilke ufravigelige krav I har til jeres bolig i Spanien, således at I får set lige det som I ønsker, når I kører med os rundt.

Hos Dahls Estate glæder vi os meget til at byde jer velkomne og er klar til at hjælpe jer med en effektiv tilrettelæggelse af jeres tur rundt for at finde den helt rigtige bolig til jer. Som en af de eneste firmaer her på solkysten, beskæftiger vi kun professionelle uddannede ejendomsmæglere. Vi er hver dag din personlige købermægler, der kender reglerne både i Spanien og Danmark, så du får gjort et godt køb og med en tryg proces fra start til slut.

Hasta pronto

Lene