Boligmarkedet i Spanien | Dahls blog

Køb af bolig i Spanien – har du styr på NIE nr?

De fleste, som har planer om at komme til Spanien for at bo, arbejde, studere eller blot vil have en feriebolig, har hørt spørgsmålet – har du fået dit NIE nr.? Der er også enkelte som finder det som besværligt at få, men sådan behøver det ikke være.

Går du med tanker om at købe bolig i Spanien, så vil det være en rigtig god forberedelse, at du og evt. partner starter processen med at få et NIE-nummer. Også selvom du måske først har planer om at købe bolig i løbet af det næste år.

Der er mange grunde til, at du har brug for et NIE-nummer i Spanien. Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • At oprette en spansk bankkonto
  • At købe fast ejendom
  • At arve aktiver eller ejendomme i Spanien
  • At arbejde lovligt og betale skat
  • At starte virksomhed / blive selvstændig
  • At købe en bil i Spanien

I Spanien arbejdes der ikke med cpr.nr., som vi kender det fra Danmark. Men det er et bevis på din identifikation som udlænding og registrering i Spanien. NIE-nummer er med andre ord et A-4 papir som udstedes til dig ud fra dine pasoplysninger om navn og fødselsdag / år.

Hvis du på et tidspunkt ændrer dit navn, så er det rigtig vigtigt samtidig at få genoptaget NIE-nummer processen. Men det er en helt andet historie, som jeg bl.a har skrevet om på Dahl´s Blog på vores hjemmeside. Selve NIE-nummeret ændres aldrig ud i tid ved navneskift, det er kun beviset med nyt navn knyttet til nummeret.

Er du boligejer i Spanien knyttes NIE-nummeret også til skattevæsenet, som opkræver IBI (ejendomsskat) og den årlige selvangivelse, hvor der betales ”Non-resident” skat af ejendommens værdi.

Ansøgningsprocessen step by step:

Processen for at søge om spansk NIE-nummer kan gøres på flere måder.

Er du i Danmark og nær Københavnsområdet, kan du via den Spanske Ambassade i København søge om NIE-nummer. Spaniens Ambassade i København | Danmark (danmarks-ambassade.com) Det er nok den mest enkle måde at gøre det på.

Alternativt kan du følge vejledningen ved personligt møde i Spanien.

Eller vælge at betale dig fra det. Flere advokater og andre rådgivere i Spanien tilbyder at løse opgaven for dig mod honorar.

Proces for bestilling af NIE-nummer via Ambassaden i København:

Ambassaden har åbent for personlige henvendelser fra kl. 09.00 til 13.00 hver dag. En god ide er at ringe til dem forinden på tlf. +45 32 42 47 00.

  1. Mød op på ambassaden med dit pas og dokumentation på din adresse
  2. Udfyld blanket EX-15 og underskriv på stedet
  3. Du opkræves et gebyr ( pt. 72 kr.)
  4. Herefter sender ambassaden dokumenterne til Madrid og du vil efter 2-3 uger modtage dit NIE-nummer med posten. Så bliver det ikke nemmere.

Med disse ord, så glæder vi os til at hjælpe dig / jer med at finde den perfekte feriebolig her på Solkysten. Endelig ring på tlf. +45 40 17 08 59 eller +34 633 406 353

Hasta pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Flat lay of summer essentials by the pool with e-reader, sunhat, and vibrant towel.

    Livsstil

    living the good life Livsstilen på Costa del Sol Velkommen til Costa del Sol – hvor luksus møder tilbagelænethed, og hver dag føles som en middelhavsflugt. Uanset om du er på udkig efter en permanent bolig, et andet hjem eller en investering, der giver mere end afkast, så er livsstilen her lige så meget en…
    Læs mere
  • Stranden Costa del Sol

    Genoplukning på Costa del Sol

    Første uge med smag af frihed på Costa del Sol og håb om genoplukning for turister i Juli Endelig kom dagen – mandag d. 18. maj, hvor Spanien gav tilladelse til at lukke os lidt ud. 9 uger uden frihed var i mandags nærmest glemt et øjeblik af lutter glæde over at komme ud. Jeg…
    Læs mere
  • Skattelettelser i Andalusien

    I en tid med valgkamp og politikere, der kæmper om at give masser af løfter og gode intentioner, er det ganske befriende at bo i et land, hvor de rent faktisk handler på at tiltrække nye borgere til landet. Den Andalusiske regering har netop offentliggjort en række skattelettelser, for at tiltrække formuende nye borgere til…
    Læs mere