Boligmarkedet i Spanien | Dahls blog

Bolig i Spanien – Der handles stadig boliger på Solkysten

Efter et dejligt langt og lunt efterår, mærker vi atter de lidt køligere vinde her på Solkysten. Nogle dage, hvor jeg taler med familien i Danmark og de taler om 0 grader og sne – så bliver jeg lige pludselig helt glad for vores 20 gr. og sol det meste af tiden. Skulle der komme en enkelt regnvejrsdag forbi, så er det også helt ok.

Temperaturen på boligmarkedet har også været rigtig god i meget lang tid. Men som med de lidt køligere grader, så ser vi også en knap så travl periode som for bare 1 måned siden. Klart – når man er ejendomsmægler i Spanien med primært danske boligkøbere, kan det mærkes. Stemningen på det danske boligmarked er jo ikke ligefrem optimistisk.

Men vi er i Spanien og ikke i Danmark. Så at sammenligne de 2 markeder er som at sammenligne æbler og pærer.

Her på Solkysten er markedet for købere fordelt på alverdens nationaliteter. Boligmarkedet her er ikke kun afhængigt af et lands generelle økonomiske udfordringer, eller af den europæiske økonomi. Er der ikke mange danskere pt. på markedet, så er der amerikanere, ukrainere, franskmænd etc. Grundet vores klima og internationale miljø vil der altid være købere til gode boliger her på solkysten.

Udbuddet af gode enheder til fornuftige priser er stadig mindre end efterspørgslen. Og det holder priserne konstante, desuagtet inflationen, renteudvikling og andre udefra kommende påvirkninger. Samtidig er der stadig mange mennesker ude i verden med formuer, som de gerne vil bruge på en feriebolig i Sydspanien. Så helt arbejdsløse, bliver vi ejendomsmæglere ikke foreløbig.

Netop som jeg skriver på bloggen her, kom der mail fra Nykredit, hvor de beskriver seneste prisudvikling – se her: Spanske boligpriser bliver ved med at stige (nykredit.dk)

De seneste tal på udviklingen:

Går du med planer om at købe bolig, så er det min anbefaling, at du fortsat holder dig godt orienteret om, hvad der udbydes på markedet i de områder, hvor du gerne vil finde din fremtidige bolig. Og det hjælper vi selvfølgelig gerne med her hos Dahls Estate.

Går du med planer om at sælge din bolig? Så vil jeg i løbet af december glæde mig til at præsentere vores nye kommende kollega hos Dahls Estate. Vi tilknytter nemlig en kollega mere til firmaet, der primært vil tage sig af vores boligsælgere her på Solkysten omkring Riviera del Sol (Mijas), Marbella, Benahavis og Estepona. Det vender jeg tilbage med. Så endelig kontakt mig, hvis du går i salgstanker.

Vi har også købt en drone, med en aut. dronefører til at tage de lækreste luftfotoer af din ejendom, så den præsenteres bedst muligt på de sociale medier. Omkring det at flyve med drone, så blev vi en erfaring rigere på en fotoseance for nylig. Vi har selvfølgelig alle papirerne i orden (certificat og forsikring). Og vi havde tilladelse fra ejeren til at tage billeder fra luften, men………. Jeg havde ikke spurgt ejerforeningens præsident om lov. Så der blev vi mødt af en meget sur vagt med en masse spanske gloser (forstod vist det meste), og med alverdens trusler om at ringe efter politiet, hvis vi ikke straks stoppede. UPS…   Fodfejl, som vi ikke gentager.

Husk – vi er altid klar på telefonen til en snak om det spanske boligmarked – endelig ring +45 40 17 08 59 eller +34 633 406 353.

 

Hasta pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Omkostninger ved at sælge en ejendom

    Hvis du er ikke-resident og planlægger at sælge din ejendom i Spanien, er det vigtigt at forstå de gebyrer, skatter og fradrag, der er forbundet med processen. Her er en oversigt over de vigtigste omkostninger, du kan forvente. Skat på kapitalgevinster (CGT) Ikke bosiddende i Spanien, skal betale kapitalgevinstskat af overskuddet fra salget. Gevinsten beregnes…
    Læs mere
  • Køb af bolig i Spanien – byggeteknisk gennemgang

    For mange år siden (tilbage i 2004) udgav jeg i Danmark en bog om ejerskifteforsikringer i praksis på Nyt Juridisk forlag sammen med advokat Jytte Holm-Larsen (og ja, jeg hed Jacobsen til efternavn dengang). Der er på det område i Danmark sket meget siden da, men tilstandsrapporter er virkelig et privilegie ved køb af bolig…
    Læs mere
  • Bolig i Spanien – Tinglysning af din ejendom

    Efter en lang varm sommer, kan vi nu start se frem til nogle mere fornuftige temperaturer her på solkysten. Udover at passe Dahls Estate, så kan jeg se frem til et travlt efterår når jeg holder fri. Jeg er nemlig startet med at læse til spansk ejendomsmægler (det kan gøres online og i ens eget…
    Læs mere