Dahls blog | Flytning til Spanien | Transport

Bolig i Spanien og nyt kørekort

Så er det endelig lykkedes at få vores gode danske kørekort med ”EF mærke og dobbeltsiddet lamineret” udskiftet til spansk EU kørekort. Indrømmet, det var næsten med tårer i øjnene, at jeg afleverede mit kørekort tilbage fra 1988 og som oprindelig gjaldt, til 70 år. Mit nye kørekort gælder kun 10 år… SUK.

Jeg havde godt hørt noget om en 2 års grænse for udskiftning af kørekort, fra det øjeblik man bliver resident i Spanien. Men det havde jeg så lige glemt undervejs – og bøden havde jeg da slet ikke tænkt over.

Processen med at få skiftet kørekortet var lidt af en oplevelse. Vi er jo i Spanien, og det er ikke bare at trykke på en knap og bruge et Nemid. Nogle af vores gode venner havde sagt til mig, at jeg burde overveje at betale mig fra det ved at bruge en rådgiver til at klare det. Men nej, den oplevelse måtte jeg selv prøve af i praksis. Lidt stædig er man vel altid.

Tilbage i oktober 2020 startede jeg så op med at læse om reglerne, prøvede at bestille en tid på motorkontoret i Malaga og blev så mødt af første forhindring – ingen ledige tider før starten af januar 2021. Nå ja, jeg havde lige glemt, at der kom et Brexit og en masse englændere havde travlt med at få skifte kørekort, når nu de skulle ud af EU. Så de havde nuppet stort set alle tider sidst på året.

Det blev januar og dagen oprandt til den bestilte tid på Motorkontoret i Malaga. Vi var selvfølgelig bevæbnet med originale dokumenter som kørekort, pas, vielsesattest (oversat til spansk) resident card mv. samt kopi af disse. Så temmelig forventningsfulde om at det skulle da bare lige klares. En detalje, som vi havde overset, var kravet om en lægeattest for at dokumentere synet til at køre bil var okay.

Ud på gaden igen og med uforrettet sag – og sørme om der ikke stod en sød pige, der viste vej hen til lægen om hjørnet… JO JO – vi var i hvert fald ikke de første ”tosser” uden den attest. Det kostede så lige en time og 2 x 50 euro at få det klaret. Tilbage i køen og så ellers aflevere alle dokumenterne, hvorefter vi fik et stykke papir med stempel på, som indikerede et midlertidig kørekort.

Vente, vente og vente på post. Efter 1 måned fik Brian sit med posten, og jeg selv… ventede og ventede yderligere et par måneder. Tja.. vi er jo i Spanien på godt og ondt.

Reglerne for ombygning af kørekort i Spanien

Ombytning af kørekort – EU borgere

Hvis du kommer fra et EØS-land (EU plus Island, Norge og Lichtenstein), kan du køre frit i Spanien med dit eksisterende kørekort i de første to år i Spanien. Du skal dog registrere dig hos trafikmyndighederne efter seks måneder i provinsens trafikhovedkvarter (Jefatura Provincial de Tráfico).

Følgende betingelser skal du være opmærksom på:
– foretage relevante lægeundersøgelser fra en spansk læge (den vi missede ved første besøg)

– forny eller ombytte licensen efter to år. Hvis en EU-licens fornyes i Spanien, konverteres den til en spansk licens, som derefter skal fornyes hvert 10. år

Spanske myndigheder kan også tvinge en person til at få et nyt spansk kørekort med ny teori og praktik, hvis der er problemer med strafpoint (klip i eksisterende kørekort).

Hvis du ikke får et spansk kørekort efter to år og bliver taget i at køre, står du dog over for en bøde på € 200.

Når du tilmelder dig, skal du tage en lægeundersøgelse på et autoriseret motorkonto (Centro de Reconocimiento de Conductores Autorizado). Dette viser, at du er egnet til at køre.

Ombytning af dit kørekort sker på Provincial Traffic hovedkvarter. Du skal medbringe:
– ansøgningsskema
– pas
– bopælsbevis

– gyldigt kørekort
– to nylige fotografier

– erklæring om, at du ikke er blevet forbudt eller suspenderet fra at køre

– erklæring om, at du ikke har et andet kørekort i et andet land

Dit gamle kørekort vil blive taget fra dig, og du vil modtage et certifikat, der giver dig mulighed for at køre, mens din ansøgning behandles.

Link til at bestille tid til motorkontoret finder du her: Cita previa (dgt.gob.es)

Er du lige så stædig som jeg og vil prøve det af selv – så er der en rigtig fin forklaring her på engelsk: Getting a Spanish driving license: a guide for motorists | Expatica

God fornøjelse med skift af kørekortet. Ikke så slemt, men hav tålmodighed.

Hasta pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Hjælp til betaling på boliglån

    Foreløbig hjælp til sårbare boligejere i Spanien Coronavirus og boligejere i Spanien Som udgangspunkt går det efter omstændighederne godt med at navigere i en udsædvanlig hverdag med udgangsforbud. Jeg er uendelig taknemmelig over, at vi er 2 i husstanden, så vi kan hjælpe hinanden med at ”holde os igang” i disse tider bag lukket dør….
    Læs mere
  • Drømmen om et liv i Spanien

    Spanien er et enormt land fuld af mangfoldigheder og af de fleste forbundet med sol, sommer, Sangria og skønne strande. For lidt over 13 år siden tabte vores lille familie for første gang vores hjerter til Spanien. Vi købte en feriebolig, og siden har der ikke været nogen vej tilbage. Drømmen blev klar for os…
    Læs mere
  • Renovering af din bolig i Spanien

    Som så mange andre, hvor vi har været ekstra meget hjemme i denne Corona tid, så det pipler frem med inspiration og gode ideer til at bygge ens bolig om. Og når vi så samtidig har været rundt og se mange boliger med og uden vores kunder – så kommer der hele tiden nye ideer…
    Læs mere