Hvis der er noget som jeg absolut ikke bryder mig om i vores bolig, så er det kryb som myrer, hvepse, rotter, mus og kakerlakker. De har absolut intet at gøre i vores hjem. Og sådan tror jeg også at de fleste har det. Denne sommer har vi selv bøvlet lidt med myre bo og mødet med 3 kakerlakker indendørs. Jeg har så haft kunder, der har bøvlet med andre finurlige små væsener, så jeg er blevet helt dus med de lokale ”pest controls” de seneste par måneder.

Det har været nogle varme måneder her i juli og august. Og tropisk varme har det med at tiltrække skadedyr. Så det gælder om at være vågen og reagere straks problemet opstår. Ren faktisk – bor man i en lejlighed, har man også pligt til at informere administrator, så problemet ikke bare flyttes til naboerne. Særligt hvis det er rotter og mus der er kommet ind i de centrale nedløbsrør og ventilationskanaler mv. Indgangen, hvor de har fået sneget sig ind, skal jo findes og fixes.

Myrer:

Vi har jo vores lille prinsesse Malteser hund Malu. Og hun spiser, når det passer hende. Så… maden i madskålen kan stå fremme i flere timer hen over dagen. Og det elsker myerne. Af hensyn til hunden, har vi jo måtte være lidt påpasselige med at sprøjte. Så vi efterser løbende, fuger og sprækker mv. Men nu har vi fået midlet der virker. ”Amazon”  er leveringsdygtig i dette her middel - se foto ovenfor. Lige en tynd streg i fugekanten nær, hvor der er mange myrer og vupti – myerne elsker det, slæber det med ned i deres bo, og de dør alle sammen. Siden vi er begyndt med det – så har vi fået løst myreproblemet hos os.

Kakerlakker:

Uff… Dem kan jeg bare ikke lide. Jeg hyler som en hysterisk teenager, når jeg ser sådan en ”fætter ” indenfor. Vores ubudne gæster, tror jeg stammer fra en madlevering (det koncept er så droppet). Da jeg pakkede madvarerne ud, løb dette uvæsen lige op ad kassen og jagten og hyleriet startede.  Andre naboer har haft kakerlakker ved at fuger omkring toilettet ikke var gode nok. Og det er jo ikke fedt at komme ned til sin feriebolig og skal starte med at støvsuge de første 30-50 stykker ulækre kakerlakker op. Så er der kun en ting at gøre – straks kontakte skadedyrsbekæmper og få gennem sprøjtet boligen og så i øvrigt få fuget op og stoppet årsagen til at de kan komme ind i boligen. Der er flere firmaer med ekspertise i skadedyrsbekæmpelse, som også gerne hjælper med at tjekke dit hus og lave en plan for forebyggelse til at kakerlakkerne kan snige sig indenfor her i varmen. Vi hjælper altid vores kunder hos Dahls Estate med kontakt til en lokal skadedyrsbekæmper.

Hvepse:

Det problem kender alle vist godt også fra Danmark. Men her syd på har vi nogle kæmpe hvepse kaldet ”vespa velutina”. En invasiv art fra Sydøstasien og efter sigende skulle de være en af de mest farlige eksotiske invasive arter, der kom til Europa i 00´ne. Denne type hveps er 3 gange så stor som normale hvepse. Et bo med disse kæmpe hvepse stødte jeg på forleden dag, hvor en af vores kunder ringede om jeg kunne møde op med en skadedyrsbekæmper. De vurderede at der nok var mindst 500 stk. i dette hvepse bo. Tror nok lige, at jeg var lidt af en kylling og holdt mig langt væk, mens hvepse boet blev skåret op og lagt i en meget stor lukket beholder.  Skadedyrs bekæmperen var beklædt som en der skulle gå på månen og 2 hjælpere til at række udstyr ud af døren. Da de bar spanden ud af lejligheden, kunne man bare høre høje lyde derfra. Men hold da op de var effektive – det tog mindre end 20 minutter at fjerne dette bo. Du kan læse mere om ”vespa velutina” her: Giftig og bi-dræbende hveps har kurs mod Danmark | Natur | DR

Nok om skadedyr. Håber temperaturen falder lidt nu her, hvor vi går ind i september. Vi er tilbage efter ferie, og klar til at byde vores kunder velkommen til solkysten. Glæder os til at vise skønne boliger frem og mærke hverdagen ramme på den ”fede” måde. Skulle der komme en regnbyge eller 2, vil det også være ok. Som jeg skrev i sidste blog – så mangler vi vand, og det er ikke blevet mindre alvorligt.

Bolig på Solkysten – Ferie og vandmangel i august

 

Overvejer du at købe eller sælge bolig på solkysten, så endelig kontakt Lars, Brian eller jeg. Vi er klar, når du er klar. Ring gerne på +34 633 406 353 eller mail: [email protected].

Hasta pronto

Lene