I en tid med valgkamp og politikere, der kæmper om at give masser af løfter og gode intentioner, er det ganske befriende at bo i et land, hvor de rent faktisk handler på at tiltrække nye borgere til landet. Den Andalusiske regering har netop offentliggjort en række skattelettelser, for at tiltrække formuende nye borgere til regionen. Disse træder i kraft i 2023. Det gør de for at tage konkurrencen op med andre attraktive bo-steder i verden.

Så er der nogle danske politikere, der læser dette – kunne de jo overveje, om det også var en løsning i Danmark? Der er jo brug for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Målet er som nævnt, at tilskynde udenlandske og spanske investorer samt virksomheder til at fremme den lokale økonomi og stimulere væksten i Andalusien.

Følgende sker i 2023

  1. Formueskatten er afskaffet
  2. Arve og gaveafgift til nær familie er praktisk talt elimineret – 90% af arvingerne i Andalusien skal nu ikke betale arveafgift
  3. Indkomstskatten for årsindtægter under 200.000 euro kommer til at ligge mellem 19-26%.
  4. Dobbeltbeskatningen reelt ophørt
  5. Og dertil taler de om at sænke indkomstskatten i øvrigt med 4,3% - det afventer vi endelig offentliggørelse på.

Boligmarkedet byder disse skattelettelser velkommen

Jeg er slet ikke i tvivl om, at disse ændringer vil øge et i forvejen optimistisk boligmarked og gøre Andalusien til den mest attraktive provins i Spanien næst efter Madrid.

Et af de mest populære områder her på Solkysten for udenlandske boligkøbere, er den ”gyldne trekant”. Det er områderne Marbella, Benahavis og Estepona. Her steg salgsaktiviteten i første kvartal af 2022 med 83% i forhold til samme periode fra 2021, hvor vi stadig var Corona ramte. Faktisk er vores udfordringer som ejendomsmæglere, at det lige pt. er rigtig svært at finde gode boligemner til vores kunder. Efterspørgslen er højere end udbuddet.

Hvor det tidligere var mange fra Rusland der købte de store eksklusive boliger op her på kysten, så ser vi en trend på, at der er kommet rigtig mange amerikanske købere på markedet. Og det gør, at priserne ikke pt. dumper som vi ser det i Danmark. Vi er lidt i vores egen lille ”boble” her på det internationale Costa del Sol. Er der ikke købere i en periode fra et land – så er der altid fra et andet.

Er det så et godt tidspunkt at købe på?

Uanset alverdens økonomiske gode og dårlige argumenter – så er faktum, at med vores altid gode klima, høj sol, bjerge og middelhavet er det attraktivt at komme til Solkysten. Og med en regering, som rent faktisk gør noget for at tiltrække formuende beboere der kan medvirke til erhvervsmæssig vækst i regionen til alles fordel – ja, så skal verden nærmest gå af lave (eller en finanskrise som i 2008) førend vi ser en reel dumping af priserne.

I hvert fald – tiderne arbejder med os, og der kommer løbende tiltag fra den Andalusiske regering, der vil at det skal være både nemmere og smertefrit at købe bolig her. Det er vi her hos Dahls Estate naturligvis altid klar på en snak med vores kunder om.

Overvejer du at købe bolig på Solkysten, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. +34 633 406 353. Vi er klar, når du er klar.

Hasta pronto

Lene