I denne tid, hvor mange overskrifter handler om ældre svagelige ect... så syntes jeg, at det er på tide at vi måske også lige ser lidt på de "seje" ældre. Dem kender jeg nogle stykker af incl. min egen seje svigermor på 82 år, der stadig går og passer sit lille landsted på 1,5 tdr. land, og har undgået ethvert tegn på Corona. Her på Solkysten møder jeg også tit på golfbanen spillere på den anden side af 80 år, som stadigvæk flere gange om ugen går 18 huller uden problemer. Skønt og dejligt at opleve.

For lidt over et års tid siden blev jeg opmærksom på, at der skulle startes en ny international Rotary klub - Rotary Marbella East, International. På det tidspunkt tænkte jeg, at det kunne være fin mulighed for at lære andre nationaliteter at kender kombineret med indsigt og samtidig støtte gode formål.

Og det med de gode formål - der kommer en af mine kollegaer i klubben på banen. Sjældent har jeg mødt en person med så stort et hjerte for sine medmennesker, og som konstant gør alt hvad han kan for at hjælpe såvel med tjenester som økonomisk. Lad mig præsentere David Stanley, englænder bosiddende her på Solkysten.

I forbindelse med at David fylder 87 år her i Marts måned, har han besluttet sig for at gå mindst 87 kilometer på 16 dage, og hvis bentøjet holder til det - så gerne 100 km. Formålet er, at rejse penge til de sultne familier i lokalområdet omkring Marbella. Vi har i vores klub en "Charity" kasse, hvor vi løbende samler penge ind til at kunne købe mad til de familier, som har det svært. Behovet er dog langt større end vores pengekasse kan klare alene. Vi har igennem det seneste års tid brugt ca. 1.200 euro hver måned til at handle ind for. Det er jo desværre kun en dråbe i havet.

Tilbage til David. Han og hans hustru har naturligt grundet deres alder passet rigtig godt på her i Corona. Ikke desto mindre var de uheldige at blive ramt. Nu er de tilbage på den anden side, og med så meget overskud, at David vil samle flere penge ind til det gode formål. Der kan doneres på, om han når de 87 km. eller 100 km. her i denne måned.

Overskriften er "David´s Food Bank Challenge".

  • Hans daglige ture at mindst 6 km. hver dag i perioden bliver målt på hans "Healt App" og vi kan løbende følge med på Instagram og Facebook.
  • Der er mulighed for at bidrage med et beløb pr. km. han går eller samlet sige - man giver eksempelvis 100 euro ved fuldførelse af de 87 km og ekstra 100 euro ved fuldførelse af 100 km på 16 dage.

Hele projektet bakkes naturligvis op af vores klub, ligesom der er oprettet en "Go fund me" side på nettet.

Hele dette event handler om at sætte fokus på, at her er rigtig mange familier som kan bruge en hjælpende hånd. Vi har her i Spanien ikke et socialt sikkerhedsnet som i Danmark. Hverken til private eller selvstændige. Samtidig ved alle vidst godt, hvor hård disse Corona nedlukninger og rejserestriktioner har været ved hele den spanske turistbranche, og de normalt mange ansatte inden for "oplevelses branchen". Med dette initiativ fra seje David på 87 år, vil vi gerne sætte fokus på det store behov for at få købt basale madvarer til alle dem, der næsten intet har i deres dagligdag. Ethvert beløb er velkommen og hver eneste euro vil gå ubeskåret til vores "Charity kasse" og der vil blive indkøbt madvarer for hver eneste euro. Vi har kontakt med stort set alle de registrerede lokale hjælpeorganisationer omkring Marbella.

Hvis du tænker - jeg vil gerne bakke op om David og hans "food bank challange", så vil vi i Rotary være dybt taknemmelige for donationer. Send en mail til mail: [email protected]. Oplys beløb der ønskes doneres og naturligvis dit navn. https://www.rotaryclub-marbellaeast.org/

Som selvstændig i denne tid og uden nogen form for hjælpepakker m.v. - så gør det mig glad, når jeg oplever alle de gode historier lige omkring mig. Jeg ser også en spirende optimisme blandt vores kunder, som blot venter på at kunne trykke på "bestil" knappen til at komme en tur til Spanien. Der er ingen tvivl om at lysten til at rejse, lysten til at finde drømmeboligen i Spanien - den er der. Med de ord, vil vi her hos Dahl´s Estate glæde os til at byde jer alle velkommen her på Solkysten, såsnart I har mulighed for at komme herned. P.s. - hvis du har tid og lyst til en indledende snak med vores kollega Charlotte Røseler Pedersen i Danmark inden turen går til Spanien - så er hun klar til at give en kop kaffe og en snak om boligmarkedet lige nu - endelig kontakt Charlotte på tlf. +45 20 22 24 21.

Hasta pronto

Lene