Om os

Hvorfor vælge Dahl´s Estate ?

Det handler i bund og grund om tillid. Tillid til at bruge nogle lokale ejendomsmæglere, som kender prisniveauet, lokalområdet, kulturen, lovreglerne og i det hele taget har et oprigtigt ønske om at du får gjort den bedste handel i et trygt forløb.

Vi har mange års erfaring fra såvel ejendomsmæglerbranchen, den finansielle sektor og advokatbranchen fra vores tid i Danmark og England.

  • Bosiddende på Solkysten og har stort lokalkendskab
  • International og økonomisk forståelse
  • Baggrund i revisor, bank og ejendomsmægler branchen (høj faglighed)

Det er vores tro, at netop vores viden om boligmarkedet og de finansielle forhold giver dig tryghed for at kunne tage de for dig rigtige beslutninger her i Spanien. Se også ”vores værdier”.

Påtænker du at købe en bolig på Solkysten, så tilbyder vi at være din personlige købermægler fra start af processen og indtil du står med nøglerne i hånden. Vi hjælper med at finde gode emner, booke fremvisninger, forhandle pris og vilkår, møder med advokat samt hjælper med oprettelse bankkonto i Spanien. Med andre ord - vi er sammen med dig hele vejen.

I Danmark sidder vores kollega Charlotte, som gerne tilbyder en indledende snak om dine ønsker for en god bolig i Spanien. Charlotte har også stort kendskab til den østlige del af Malaga.

Kort om Lene Dahl Jørgensens´s baggrund: (Indehaver)

Uddannelse: Statsaut. Ejendomsmægler & Valuar i DK, HD finansiel rådgivning.

Erhvervskarriere: Ansat hos Nybolig, home og Danbolig. Derfra et spring til advokatfirma i Roskilde, hvor jeg i 7 år var købermægler og bl.a var med til at konceptudvikle ”Købers mand” i Ret & Råd kæden. Videre til den finansielle sektor i 2004, hvor jeg senere var filialdirektør hos Danske Bank Vallensbæk og senere Herlev. Sidste stop i den finansielle sektor var et skift til London, hvor jeg for Danske Bank arbejdede som Private Banking Manager. Derudover har jeg i 13 år undervist på ejendomsmægler uddannelsen – afsluttende eksamensfag ”Ejendomshandel” samt i ejendomsjura og økonomi. I  2004 udgav jeg bogen om ”ejerskifteforsikringer i praksis” sammen med advokat Jytte Holm-Larsen.

Lene kan kontaktes på tlf. +34 633 406 353 eller på mail: [email protected]

Kort om Lars Hansen´s baggrund

Uddannelse: Finansiel-, økonomisk uddannelse fra København. Certificeret i GDPR og AML.

Gennem karrieren udstationeret i Singapore, Baltikum og senest hjemvendt fra flere år i Frankrig og Belgien. Fag kompetence handel med valuta- og finansielle produkter bredt og internationalt . I en 5-årig periode ansat i IT branchen med fokus customer relationship management, Microsoft certificeringen og store erhvervs IT-projekter. De sidste 8 år har Lars haft bolig og været  bosiddende i Nuevo Andalucia med et godt kendskab til ejendomsmarkedet op langs solkysten.

Lars kan kontaktes på +45 5367 6322 eller på mail: [email protected]

Kort om Charlotte Røseler Pedersen´s baggrund (Statsaut. ejendomsmægler)

Vi er så glade for at kunne byde velkommen til vores nye kollega – Charlotte Røseler Pedersen.

At købe bolig i udlandet, er for de fleste forbundet med masser af gode og store spørgsmål, fra start til endelig beslutning tages. Den proces vil vi gerne gøre lettere, allerede fra første tanke melder sig.

Vi har derfor indgået et samarbejde med Charlotte. Hun har indgående kendskab til ejendomsmarkedet på Costa del Sol, men bor i Danmark.

Derfor har hun mulighed for at mødes med jer og konkretisere jeres boligønsker, inden I tager til Spanien og ser på boliger.

Udbuddet af boliger er enormt, beliggende i et stort geografisk område. Så den vigtigste forberedelse kan nu ske inden I tager afsted. Dermed bliver det mere overskueligt og fokuseret at besigtige boligerne, når I er i Spanien.

Hvis du /I går med tanker om at købe bolig på Solkysten – så tag endelig fat i Charlotte for et møde i Danmark inden turen går til Spanien. Det vil kunne spare dig / jer rigtig meget tid i hele planlægningsprocessen.

Hvad tilbyder Charlotte i Danmark ? – se her:

Charlotte har selv feriehus i Malaga og ved, hvor udfordrende det kan være på distancen at få opfyldt drømmen om den perfekte feriebolig. Som en del af Dahl´s Estate har Charlotte adgang alle boliger som er til salg i hele Spanien.

En indledende samtale og research vil gøre turen til Spanien mere fokuseret. Derved frigøres der tid til lidt  afslapning, og ikke mindst tid til at tage den rigtige beslutning om jeres nye bolig.

Charlotte har mange års erfaring med at designe og ombygge huse og lejligheder, både i Danmark og Spanien. Desuden er hun uddannet stat.aut. ejendomsmægler og tidligere arbejdet som mægler hos Home og Nybolig.

Så uanset om I er til nybyggeri eller håndværkertilbud – så kan Charlotte rådgive jer og hjælpe med at finde jeres drømmebolig.

Kontoret i Danmark ligger på Amager Strandvej, lige ved siden af metro og lufthavn.

Charlotte kan kontaktes på:

E-mail: [email protected]

Tlf. +45 20 22 24 21