Foråret nærmer sig, og det er jo den tid, at de fleste i DK ser frem til de mange gode fridage forude. Det er også mit indtryk, at flere planlægger miniferie til Solkysten og får udnyttet de ekstra fridage i solen.

Det er i den forbindelse måske en meget god ide at have et overblik på, hvornår de spanske helligdage falder. De er nemlig lang fra de samme som i DK. Eksempel – Kr. Himmelfart har vi ikke her i Spanien. Så kom endelig en tur herned, hvor alt er åbent på denne tid af året.

Vi har flere forskellige typer af helligdage – Der er de Nationale helligdage – så er der Regionale helligdage og så er der i hver kommune 2 ”ferie helligdage” om året. Lovmæssigt har man i Spanien i alt 14 helligdage / feriedage at gøre godt med om året. Så du kan opleve at tage til Marbella og alt er lukket, og så kører du til Estepona og det er en ganske almindelige hverdag.

En anden pudsig ting med de officielle helligdage – falder dagen på en søndag, ja – så er mandagen fridag. Er du boligkøber - så kan du opleve, at der ikke er mange mæglere, der ønsker at fremvise boliger på disse officielle helligdage / fridage.

Lad os på at se på, hvordan det ser ud her på Solkysten i 2022. Land Spanien – Region Andalucien – Malga området.

 

Januar 1. Nytårsdag
6. Hellig tre Konger
Februar 28. Dia del Andalucia
April 14. Skærtorsdag
15. Langfredag Bemærk - Vi har ikke 2. påskedag
Maj 2. Arbejdernes dag Da 1. maj falder på en søndag, er der fridag om mandagen
Juni 11. Lokal helligddag i Marbella
August 15. Jomfruens himmelfart
Oktober 12. Nationaldag Spanien
19. Lokal helligdag i Marbella
November 1. Allehelgensdag
December 6. Grundlovsdag
8. Undfangelsens dag
26. Juledag Da 25 dec. Falder på en søndag, er der friddag om mandagen

 

Har du behov for detaljer for, hvornår de 2 lokale helligdage / fridage falder i din kommune – så finder du oplysningerne her: Resolución de 14 de diciembre de 2021, de la Dirección General de Trabajo y Bienestar Laboral, por la que se publica la relación de fiestas locales de los municipios de la Comunidad Autónoma de Andalucía para el año 2022. (juntadeandalucia.es)

Hvis der er noget som spanierne er gode til – så er det fest og traditioner. Og når man nu har hele 14 fridage om året, så skal enhver lejlighed til at pynte sig og hygge med familie og venner også udnyttes. Det bliver spændende at se de mange optog i årets løb efter et par år med Corona. I hvilken form vender festerne mon tilbage ? Er du i Spanien omkring påsken – så kan jeg på det kraftigste kun anbefale at komme ud i gaderne torsdag d. 14. april – de flotte optog er virkelig en god oplevelse at overvære. Og hver by har deres eget signatur på, hvordan optogene foregår igennem dagen / aftenen i byerne.

Er du på boligjagt ? Så vil vi hos Dahls Estate glæde os til at tage imod dig her på Solkysten til, at vi sammen får planlagt nogle spændende besigtigelsesture. Og vi prøver at styre uden om helligdagene, så de ikke bliver en overraskelse på vejen. Husk – vi er dine personlige købermæglere som rådgiver dig fra drømmen om din spanske bolig starter og indtil du står med nøglerne i hånden.

Hasta pronto

Lene