VI har fået husarrest i Spanien
Selvfølgelig holder vi os inden døre som påbudt... men, puhha
I lørdags kom vi hjem efter en hyggelig dag med gode bekendte i golfklubben. Havde da fået et glas vin eller to og var i vældig humør. Det ændrede sig så lige på et øjeblik. Beskeden om at hele Spanien var dømt til husarrest i 15 dage var overvældende. Og alle de mange tanker om, hvad det kommer til at betyde i praksis. Vi tog dog en rask beslutning – vi må glæde os over, at vi er i sammen i situationen og kan holde hinanden oppe i den kommende tid. Ikke alle er så heldige.
Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for Facebook som i denne tid. For når vi ligesom bor lidt på landet og ikke kan kigge ud og følge bylivet (eller mangel på samme i disse dage) i indre by – så er det nu rart at få rapporter om al praktikken på, hvorledes vi skal forholde os fra diverse facebookgrupper. Well, der er også mange gisninger, sladder og ”kloge åger”. Så det handler også om at holde tungen lige i munden for at sortere i de mange budskaber og holdninger. Og ikke mindst – blive ved med at have ”ja hatten” på.
Herhjemme har vi valgt at få det bedste ud af den svære situation, som vi alle samfundsmæssigt nu står i. Det giver sig selv, at jobbet er sat på vågeblus – der er jo ligesom ikke nogen kunder til at se på boliger i denne tid. Og økonomien må vi forholde os til på den anden side. De hjælpepakker som Spanien indtil nu er kommet frem, hjælper ikke rigtig hos os i denne situation. I stedet vælger vi at bruge tiden til at gennemtrævle boligmarkedet til de heldigvis mange kommende købere, der har vist os tilliden til at finde deres bolig i Spanien, samt til at finpudse vores koncept yderligere og researche på faglige artikler m.v., så vi bliver endnu mere skarpe i vores rådgivning til vores kunder.
Privat er der pludselig tid til at bage (det gør jeg yderst sjældent), se film, spille backgammon, skype med ungerne i DK etc.. Vi har også valgt at sætte lidt struktur på hverdagen og sætte mål om at vi skal lave fælles motionsøvelser fra en app og bruge tid på at træne spansk. For ellers tænker jeg, at der lige pludselig går total ”dovenskab” i os og vægten om 2 uger siger ”av”.
Der er trods alt få ting, som vi har lov til at bevæge os udenfor til så som.
- Gå ud med skraldet... Yes, det gør jeg helt frivilligt og er der ingen i mit synsfelt, så.... er jeg nok lidt rebel og ”løber turen” 2 gange frem og tilbage.
- Køre ud og handle, men kun 1 person i bilen. Tænk sig, at en tur i supermarkedet er blevet et af ugens højdepunkter! Der var godt nok vagter udenfor, krav om at tage plastic handsker på inden jeg trådte indenfor og krav om at holde mindst en meters afstand til andre. Så.. det tog lidt tid. Men tid har jeg jo også masser af pt. Til gengæld var der masser af dejlige råvarer, men VIN ??? Totalt udsolgt i Marcadona. Hm.. Ikke nok med at de fleste skal på slankekur efter denne krise, men mon ikke at flere også skal på afvænning ?
Alt i alt – Det er en underlig tid, som jeg tænker, at alle gerne havde været foruden. At være sat i husarrest er grænseoverskridende. At ens frihed til at gå en tur er frataget os er helt vildt. Men konsekvensen ved at bryde reglerne er heller ikke for sjov. Beslutningerne er taget, og det er kun at håbe på at alle tager alvoren til sig og vi snart ser nogle positive meldinger forude.
I mellemtiden vil jeg hygge ekstra om min mand, og bliver det for meget - så har vi heldigvis mulighed for at sætte os i hvert sit rum og have lidt ”alene tid”. Og lige der føler jeg mig heldig.. Er fuldt ud klar over, at børnefamilier, singler etc.ikke bare kan trykke på den midlertidige ”pyt knap”, som vi vælger at gøre i denne tid for at holde humøret oppe.
Hasta luego
Lene
