Sidste år, hvor elpriserne gik amok, skrev jeg lidt her på bloggen om de billigste tidspunkter hen over dagen. El priser er stadig et tema verden over. Hvis vi lige skal tage den gode nyhed først – moms på regningen er pt. kun 5%, hvilket gør el regningen noget billigere i Spanien end i Danmark. Se her: Spain To Cut Tax On Electricity Bills From 10% to 5% On Saturday - Sanitas Health Plan Spain

At have styr på ens spanske el-regning, selskab og prisaftaler mv, kan nogle gange føles som at indgive sin selvangivelse med bind for øjnene. Det havde min kollega Lars Hansen og jeg så en længere snak om forleden. For der er så mange forskellige selskaber og forskellige prisaftaler.  Lars er noget klogere på el end jeg er. De gode fif som jeg fik, vil jeg da lige dele med jer her på bloggen.

Siden elmarkedet blev dereguleret, kan kunder i Spanien vælge mellem næsten 100 el forhandlere. Dereguleringsprocessen er endnu ikke afsluttet, hvilket betyder, at nogle elselskaber er en del af det regulerede marked, mens andre er en del af det frie marked.

Men lad os lige starte med at se på selve regningen – og jeg undskylder lige på forhånd. Det er lidt langhåret.

Vores faktura på el består typisk af 3 sider.

Den indeholder de omkostninger, som vi skal betale for at bruge strøm i en bestemt faktureringsperiode. Personligt kan jeg godt blive overvældet af de mange figurer, diagrammer og informationer, den indeholder.

  • Faktureringsdetaljer. Det inkluderer navnet på dit elselskab - dette vil også fortælle dig, om du er på det frie eller det regulerede marked - samt regningsnummeret, regningsreferencen eller -koden, faktureringsdatoen og faktureringsperioden.
  • Regningsoversigt. Dette er det beløb, du bliver opkrævet for den aftalte strøm og mængden af energi, du faktisk har forbrugt, samt skatter, yderligere tjenester som lejeafgifter for din elmåler og eventuelle overvågningsenheder eller andre genstande.
  • Oplysninger om elforbrug. Dette afsnit giver dig information om dit nuværende elforbrug, samt dit forbrug sidste måned eller i den foregående faktureringsperiode. Den fortæller dig også, om det er en estimeret aflæsning - hvilket vil være tilfældet, hvis du ikke kan tage måleraflæsninger - eller en faktisk aflæsning, som er blevet mere almindelig siden introduktionen af smarte målere.
  • Kontaktoplysninger. I denne vigtige sektion finder du information såsom navnet på kontraktindehaveren, deres skatteidentifikationsnummer og deres CUPS-nummer (en alfanumerisk kode til identifikation af huse og virksomheder), samt målernummeret, taksttypen, den aftalte strøm, kontraktens referencenummer, adressen elektriciteten leveres til, navnet på forhandleren og distributøren, kontraktens slutdato og adgangstariffen eller distributionsafgiften.
  • Regningsdetaljer. Denne sektion beskriver alle de ydelser, du betaler hver måned, inklusive aftalt strøm, energiforbrug, husleje, skatter og afgifter, samt det samlede regningsbeløb.
  • Information til forbrugeren. Det sidste afsnit af din regning indeholder oplysninger om aftalte ydelser og andre kontraktmuligheder. Den har også information om taksttilskuddet til udsatte mennesker og et link til webstedet for den spanske nationale kommission for markeder og konkurrence (CNMC), hvor du kan finde tilbud fra andre forhandlere. Nederst på regningen finder du også information om, hvor den energi, du har forbrugt, kom fra, samt dens miljøbelastning.

El-regningens opdeling (regningsdetaljer)

  • Leje af el-måler. Hvis du ikke ejer en elmåler, vil denne afgift fremgå af din regning. Faktisk er din udbyder forpligtet til at debitere dig for brug af måleren, da den tilhører distributøren. Lejegebyr for elmåler varierer mellem 0,81€ og 1,36€ pr. måned.
  • Forbrugsafgift er prisen for den mængde energi, du faktisk har brugt målt i kilowatt i timen. Og her bliver sammenligning af priserne lidt langhåret… For bruger du en distributør på det ”frie marked”, betaler du enten en fast sats eller en variabel sats på 2 eller 3 niveauer. Har du et offentligt elselskab a la Energi XXi, vil du være underlagt et satssystem på 3 niveauer – ”p1 (punta), p2 (llano) og p3 (valle).
  • Strømafgiften er en fast afgift for den aftalte strøm, som du skal betale uanset om du bruger strøm eller ej. Den afgift, som du skal betale for din el er 5,113% af den samlede strøm og forbrugsafgift.
  • Distributionsafgift udgør en væsentlig del af elregningen. Det er transport- og distributionsomkostninger samt andre indirekte omkostninger i forbindelse med levering af strømmen.

Med indførelsen af de nye eltakster vil alle kunder med effektniveauer på op til 15 kW betale de samme faste omkostninger for at dække deres brug af elnettet. Satsen for alle indenlandske regulerede markedsforbrugere omfatter flere tidsintervaller. Elselskaber på det frie marked vil stadig kunne tilbyde et stort udvalg af priser med rabatter på bestemte tidspunkter eller forskellige priser for hver time på dagen.

Variable elpriser – eller natpriser – er en type elafgift, der sætter tre forskellige priser for de kilowatt i timen, du bruger på forskellige tidspunkter af dagen. Du kan finde virksomheder, der tilbyder denne form for systemer på både det frie marked og det regulerede marked.

Sparetips til din el-regning her i Spanien

I Spanien elsker man at bruge en mellemhandler til rigtig mange ting. Også rigtig mange mellemhandlere tilbyder strøm, og kan måske være tillokkende fordi de kommunikerer på engelsk eller sågar dansk. Det siger næsten sig selv at det stort set altid vil være dyrere, end af få leveret direkte hos en af de store leverandører fx Endesa.

I Spanien betaler man for hvor mange kW du har adgang til i en peak situation (Potencia) fx hvor ovn, støvsuger, hårtørrer osv bruges samtidig. Ofte er Potencia sat alt for højt og man kan hurtigt spare penge ved at sætte den ned til en lavere spænding. Husk at tage højde for AC og vandvarmeren som typiske syndere på budgettet. Er de gamle, så skift dem til nogle nye. En Potencia over 10Kw er ofte helt unødvendig, men det afhænger jo klart af boligens størrelse, faciliteter mm. Endesa har en beregner, hvor man selv kan gå ind og finde den rigtige Potencia. Den finder du her: Power calculator: how much electrical power does your house need | Endesa

Nogle selskaber kører med happy hour/day, hvor man kan gå ind og vælge timer på dagen, antal timer på en måned eller måske en fast ugedag, hvor man vil have gratis strøm. Det kan være en rigtig god ide, og kan i mange tilfælde nedsætte regningen betydeligt. Vær opmærksom på, at det kræver man så udnytter timerne, da den resterende Kw pris ofte vil være højere end et helt almindeligt abonnement.

Har man en af de moderne strømmålere med internet aflæsning kan man også vælge et abonnement, hvor gennemsigtigheden af Kw prisen er klar i forhold til tidspunktet på dagen. Vi kender det også fra Danmark, hvor folk vasker tøj og lader biler i de billige timer.
Sidst men ikke mindst, spar på strømmen. Udskift gammelt udstyr og glødepærer 😊

Med de ord, vil jeg slutte af med at sige – der er stadig væk god aktivitet til køb og salg af boliger her på solkysten. Går du i overvejelser om enten at købe bolig eller sælge din spanske bolig, så vil vi her hos Dahls Estate glæde os til at hjælpe dig / jer i gang med den gode process. Vi er professionel uddannede ejendomsmæglere tillige med økonomiske baggrunde. Endelig ring på +34 633 406 353 eller skriv til mail [email protected]. Så vil vi glæde os til en snak om, hvorledes næste step skal være til den gode investering eller salg.

Hasta pronto

Lene