Boligmarkedet i Spanien | Dahls blog | Fest og højtider | Spansk sprog og kultur

Bolig på Solkysten – Ferie og vandmangel i august

Så er vi allerede i august måned og, hvor mange danskere så småt er ved at være tilbage på job, så er det lige omvendt her i Spanien. August er her den helt store feriemåned, og det vrimler med turister på kysten i denne varme måned.

Er du blandt dem, som er i Spanien tirsdag d. 15. august – så skal du lige være opmærksom på, at det er en helligdag. ”Asuncion” er den kristne festdag for Marias himmelfart, der fejrer troen på, at Gud antog Jomfru Maria i himlen efter hendes død. Det er en national helligdag og der vil være lukket de fleste steder.

Du har sikkert læst flere meldinger om kommende vandrestriktioner i nyhederne. Men det er ikke til at blive helt klog på. Faktum er, at vi mangler vand. Det er ikke mange dråber vand vi har set igennem de sidste mange måneder. Flere af de skriv, som jeg har set, er rimelig uklare på hvor og hvordan de vil lave restriktioner på vandforbruget. Det er særligt genopfyldning af pools, som politikerne ikke er helt klare i spyttet på. Måske fordi det vil ramme netop turisterne.

Så enten skal bassinerne holdes lukkede eller også skal der kunne leveres vand fra tankvogne.

Det betyder lige nu, at de forskellige ejerforeninger reelt kan gå hen og tolke reglerne forskelligt. Og måske du vil opleve, at nogle har valgt at lukke deres pool anlæg men de fleste har ikke.

Kommunerne på hele kysten er naturligvis opmærksomme på, at der skal reduceres i vandforbruget. Det ser vi blandt andet ved, at strandbruserne lukkes forskellige steder, og at kommunerne ikke rengør gaderne i samme omfang som tidligere, ligesom vanding i kommunale parker og haver er reduceret. Se mere her: The majority of town halls in Malaga province have not adopted water-saving measures | Sur in English

Velez-Malaga, Rincon de la Victoria, Torrox og Algarrobo er nogle af de byer, der skal reducere vandforbruget med 20 procent ifølge den andalusiske særlige tørkeplan. Marbella skal reducere sit forbrug med 10 procent, og her er et af tiltagene, der kan ramme genopfyldning af pools. Vanding af haver er begrænset til 3 dage om ugen.

En anden pudsig ting, som vi i dagligdagen oplever på grund af den manglende regn, er priserne på vandmeloner. For det første er de dyre som aldrig før og for det andet er der mangel på dem. Høsten har ikke været som tidligere. Et forår med lidt regn og meget vind kan nu mærkes hos os forbrugere. Lidt ærgerligt, når nu netop vandmeloner er så skønt at spise på en varm sommerdag med over 30 gr.

Afslutningsvis, så vil jeg lige berøre status på boligmarked her på solkysten.

Der har i juli fortsat været god interesse fra vores kunder til at finde den spanske boligdrøm. Til gengæld forventer vi, at august vil være lidt mere stille, da de fleste i Danmark som regel i den periode har travlt med at komme retur og starte dagligdagen op igen. Mange ejendomsmæglerfirmaer, advokater og notarer her på solkysten holder ferie her i august.

Går du og drømmer om en bolig på solkysten – så se her

http://dahlsestate.com/da/boliger-til-salg/

Ring gerne til os på tlf. +34 633 406 353 eller send en mail på [email protected]. Så vil vi glæde os til at vise en masse spændende emner til dig / jer. Har du/I brug for en oversigt over emner til salg i et bestemt område eller i en bestemt prisklasse – så sender vi gerne en aktuel oversigt til dig /jer.

Hasta pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Andalusien - Ronda

    Andalusien – en tur ud i det blå

    Foto: javi_indy Smukke Andalusien – En tur ud i det blå… I denne Covid tid, hvor vi ikke har så mange kunder hernede, som vi kunne ønske,  har vi besluttet os at tage lidt mere rundt i Andalusien på nogle små forlængede weekender. Og mulighederne er ufattelig mange i dette her skønne område. Ronda Seneste…
    Læs mere
  • Søg bolig på Costa del Sol, Spanien

    Bolig i Spanien – Behovet for en Turistlicens

    Vi er i Juni og feriesæsonen nærmer sig med hastig fart. Varmen er kommet til og det er nu igen tilladt at fylde vand i alle de mange pools hernede på Solkysten. Må ærligt indrømme, at da det ikke var en mulighed, så var det rigtig meget savnet i varmen. Sol og sommer karakteriserer jo…
    Læs mere
  • Bolig i Malaga og omegn – status på boligmarkedet

    Så går vi efteråret i møde. Og set med ejendomsmægler øjne en kommende højsæson. Interessen for at købe bolig her på solkysten er vedvarende høj. Det giver lidt udfordringer på udbuddet af det, som der efterspørges på. Det vil sige, at priserne holder niveauet med fortsat opadgående tendens på de gode enheder. Og så vil…
    Læs mere